Forside  |  Medlemmer  |  Galleri  |  Log ind


29-08-2010
Der er gået et godt stykke tid siden sidste opdatering, men det betyder jo ikke nødvendigvis at vi har ligget på den lade side. Siden sidst har vi været i Stenløse, til Træf på Toppen, hos MC72'erne, i Galten, til Thy Træf, besøgt Fyns MC Festival og senest hos Skovhuggerne (og så skulle det ikke undre mig om jeg har glemt et sted eller 2 som Charlie har sneget sig til ind imellem). Der er også lagt lidt billeder op i galleriet til dem som har svært ved at huske hvad de lavede.

//heide

07-06-2010
Så er weekenden vel overstået og vi kan sige tak til CC Tigers for et super godt jubilæumstræf (35 år er længe i vores branche). Vejret var godt og øllene kolde - hvad mere kan man forlange?

Vanen tro var MC Quark stærkt repræsenteret med 8 mand + det løse, så vi kan vist godt tillade os at sige at vi har været der. Vi har endda billeder til at bevise det.


//heide

02-05-2010
Der sker ikke det helt store, må man sige. Første lyspunkt efter en grå og kedelig (og laaaang) vinter var besøget af Gumball 3000 i Tivoli i weekenden. Takket være tyskerne og deres tøsefornærmede politi gik tidsplanen helt på røven. Den planlagte ankomst kl. 19 blev udskudt adskillige gange og bilerne endte med at komme dryssende ind fra kl. 23 og 1½ time frem.

Sur røv for de tusindevis af fans som havde taget opstilling langs motorvejen på broerne og på tankstationerne, og ikke mindst for alle dem som gik forgæves i Tivoli som endte med at lukke porten endnu inden alle bilerne var ankommet.

Det lykkedes mig at fange nogle enkelte rullende millionkronesedler samt en enkelt kendis - videoen kan ses her (eller downloades her). Desværre blev mine billeder ekstremt dårlige så de er næsten ikke værd at lægge op.


//heide

20-07-2009
Træf på Toppen 2009 er veloverstået. Vejret var rimeligt pænt indtil lørdag formiddag hvor vejrguderne besluttede sig for at vise hvordan man tilbringer Den Danske Sommer™ (hvilket vil sige indendøre). Vi har lidt billeder i galleriet og flere skulle gerne være på vej.

Udover vores egne billeder kan du se flere på Skagentraef.dk

15-04-2009
Der er lavet gallerier over adskillige træf og events. Check dem ud i galleri-sektionen

15-04-2009
Så skete det (igen). MC Quark har fået nyt website. Det manglede også bare, vil nogen sikkert sige, men det har været småt med frivillige til at påtage sig det hårde slæb. Nu er det så lykkedes med trusler, tryglen og rigelige mængder øl at få strikket noget sammen - hope you like it.

Vi lægger blødt ud med en kort beskrivelse af vores medlemmer samt en galleri-sektion. Sidstnævnte har været efterspurgt længe, så derfor har vi valgt primært at fokusere på denne. Der skulle være en chance for at finde billeder og (med tiden) filmsklips fra diverse træf, events, fester og lignende.